De vigtigste faktorer, der skal tages højde for i forbindelse med kaffesmagning, er aroma, syrlighed, krop og smag. Personlige præferencer spiller imidlertid også en central rolle.

Den måde vores sanser opfatter en bestemt kaffe på, er den samlede sum af de fornemmelser, der identificeres af de fleste af vores sanseorganer. I dette tilfælde er de vigtigste smags- og lugtesansen.

Synet

I løbet af de første sekunder bedømmer vores øjne kvaliteten af en espresso, før vi overhovedet har smagt på den. Vores øjne hjælper os med hurtigt at bedømme cremaens farvestyrke samt dens konsistens og marmorering.

Smagssansen

De fem grundsmage, sødt, salt, umami, surt og bittert, identificeres på tungen. Hver af disse fornemmelser kan spores til et bestemt område på tungen

Lugtesansen

Næsen identificerer de flygtige aromastoffer, der breder sig fra kaffekoppen.
Menneskets næse kan skelne mellem så mange som 10.000 forskellige aromaer. Omtrent 80 % af smagsfornemmelserne opfanges rent faktisk igennem næsen.